BOLIGDRØM

Vi hjælper dig gennem alle faser på vejen mod din boligdrøm.
Skal du have hjælp til at få styr på tankerne, kan vores dygtige arkitekter hjælpe dine idéer på vej. Vi udfordrer dig gerne på basis af vores erfaring, men du skal være med hele vejen. Det kan være du allerede ved, præcis hvad du vil have, så tager vi os af regler og love og gør dit projekt bygbart.

Skal du købe typehus, bygge selv eller tænker du på at lade udføre i totalentreprise, så gennemgår og vurderer vi projektet i kontraktmæssig og teknisk henseende. Vi kan også analysere projektet sammenholdt med tilsvarende projekter, så du opnår det bedste udgangspunkt.

Hvis du står overfor at skulle købe et eksisterende hus, foretager vi gennemgang af bygningen, for fastlæggelse af byggetekniske mangler eller fejl som et supplement til tilstandsrapporten, der udarbejdes på sælgerens foranledning.

Er det gået galt, så du står med med en halvfærdig byggesag og måske er i konflikt med håndværkerne, vurderer vi det udførte arbejde teknisk og økonomisk som oplæg til at få en løsning med dine samarbejdspartnere for at komme videre, eller en aftale om retningslinierne for at afbryde samarbejdet og færdiggøre sagen.